Henrik Ibsens skrifter

For nogle dage siden havde jeg den store glæde at modtage ​Deres for mig så særdeles smigrende brev, ledsaget af Deres velvillige ​recension i ​«The Spectator».

Mit kendskab til det engelske sprog er desværre ikke så grundig at jeg drister mig til skriftlig at benytte samme, og når jeg herved frembærer min hjerteligste og forbindtligste tak for den velvilje, hvormed De omfatter min literære virksomhed, håber jeg De tilgiver at jeg betjener mig af mit modersmål.

På en bedre og mere anbefalende måde, end sket er i Deres fortræffelige anmeldelse, kunde jeg aldrig ønske at blive introduceret for en fremmed nation; og heller ikke gives der noget folk, i hvis ​læseverden det vilde være mig en større ære at blive indført, end netop det engelske. Kan dette ved Deres gode og kyndige bistand ske, vil jeg føle mig Dem ubegrænset forbunden for alle tider.

Af Deres meget ærede brev er det mig imidlertid ikke ganske klart, hvorvidt det er Deres hensigt ​selv at oversætte mine skrifter, eller om De vil indskrænke Dem til gennem anmeldelser at henlede Englands opmærksomhed på samme. Hvis det førstnævnte er tilfældet, vil det naturligvis være mig en ære og en glæde at stille mine bøger til Deres rådighed, forvisset om at i bedre og kyndigere hænder kan jeg aldrig ​nedlægge dem. Om denne sag vilde det være mig særdeles kært at erfare Deres mening.

Jeg beklager højlig at ​omstændighederne ikke tillader mig at besøge Skandinavien i sommer og at jeg således desværre går glip af den behagelige og for mig så højst ønskede anledning til personlig at fremføre min varme taksigelse for det betydningsfulde skridt, De allerede har foretaget til virkeliggørelse af en af mine kæreste literære drømme. Det engelske folk står os Skandinaver i ånd, tænkemåde og følelsesliv så nær; og just derfor har det været mig smerteligt at tænke på at sproget skulde stille en skranke mellem min digtning og hele denne store beslægtede verden. De vil derfor kunne forestille Dem, hvilken glæde De forvoldte mig, da De stillede mig i udsigt at få denne skranke nedbrudt.

Her i Tyskland forberedes flere udgaver af mine arbejder. ​Af «Brand» er udkommet en oversættelse i Cassel; men denne tilfredsstiller mig ikke. En ​anden oversættelse af samme digtning bebudes fra Berlin. I Berlin er ligeledes ​udkommet på tysk «Kongsemnerne» og «De unges forbund», begge fortræffeligt gengivne af Dr. Adolf Strodtmann, ​Byrons og Tennysons fortrinlige oversætter. For øjeblikket er Dr: Strodtmann beskæftiget med at ​oversætte mine mindre digte.

At indføres i den engelske læseverden er imidlertid for mig hovedsagen, og jo hurtigere dette kunde ske, desto kærere vilde det være mig. Skulde De ville hædre og glæde mig med ​et brev i denne anledning, så er min direkte adresse indtil videre, og i al fald indtil udgangen af Juni måned: Dippoldiswaldaer-Strasse, No 7, Dresden. Skulde De på ​Deres forestående rejse til sommeren komme til at berøre dette sted, vilde det være mig overordentlig kært mundtligt at kunne udtale mig for Dem.

Under alle omstændigheder beder jeg Dem gentagende at modtage forsikringen om min oprigtige påskønnelse af det varme og velvillige sind, hvormed De omfatter såvel mig som mit lands literatur overhovedet. Og hermed tillader jeg mig for denne gang på det bedste ​at anbefale mig idet jeg ​med udmærket højagtelse tegner mig